Mange virksomheder bruger nu AI til at skrive tekst og til at lave eller redigere billeder. I 2026 blev det en juridisk pligt i EU at fortælle folk, når de ser visse typer AI-indhold. Danmark er ved at indføre egne regler om digitale efterligninger af rigtige personer. Denne artikel giver et kort overblik. Den er ikke juridisk rådgivning.

To roller: udbyder og idriftsætter

AI-forordningen (artikel 50) giver pligter til to roller:

  • Udbydere laver AI-systemet, for eksempel en billedgenerator eller en tekstmodel.
  • Idriftsættere bruger AI-systemet i deres arbejde, for eksempel en virksomhed, der bruger AI-billeder i en kampagne.

De fleste virksomheder er idriftsættere. Nogle virksomheder er begge dele.

Udbydere: maskinlæsbar mærkning

Udbydere af systemer, der genererer syntetisk tekst, billeder, lyd eller video, skal mærke resultatet i et maskinlæsbart format. Software skal kunne se, at indholdet er genereret eller manipuleret med AI. Typiske metoder er signerede metadata og usynlige vandmærker.

Pligten gælder ikke, når AI’en kun laver almindelig, assisterende redigering og ikke væsentligt ændrer input eller betydning.

Idriftsættere: synlig mærkning

Idriftsættere har to hovedpligter:

  1. Deepfakes. Hvis du bruger AI til at lave eller ændre billeder, lyd eller video, der ligner rigtige personer, steder eller begivenheder og kan fremstå ægte, skal du oplyse det. For åbenlyst kunstneriske, satiriske eller fiktive værker er en lettere oplysning nok, så længe den ikke ødelægger værket. Reklame og informativt indhold får ikke den lettere regel.
  2. Tekst om emner af offentlig interesse. Hvis du offentliggør AI-genereret eller AI-ændret tekst for at informere offentligheden om emner af offentlig interesse, skal du oplyse det. Pligten gælder ikke, hvis en person har gennemgået teksten med reel redaktionel kontrol, og en person eller virksomhed har det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen.

Mærkningen skal være tydelig og skal senest komme, når læseren første gang ser eller hører indholdet. Hvis folk kan komme ind midt i en video- eller lydstrøm, er én besked i starten måske ikke nok.

Datoer, du skal kende

DatoHvad sker der
2. august 2026Artikel 50 gælder. Idriftsættere skal mærke deepfakes og tekst af offentlig interesse.
2. december 2026Overgangsperioden for maskinlæsbar mærkning slutter for generative systemer, der var på markedet før 2. august 2026 (fra Digital Omnibus).
1. januar 2027Planlagt start for de danske deepfake-regler, hvis Folketinget vedtager lovforslaget.
2. februar 2027Frist for udbydere til at understøtte fælles registrering af vandmærker.

Der er ingen bagudrettet mærkning. For deepfakes tæller datoen, hvor indholdet blev genereret. For tekst af offentlig interesse tæller datoen for offentliggørelse. Tekst, som du genererede før 2. august 2026 og offentliggør senere, skal altså mærkes, medmindre den redaktionelle undtagelse gælder.

Brud på gennemsigtighedspligterne kan give bøder på op til 15 mio. euro eller 3 % af den globale årlige omsætning, alt efter hvad der er højest. For SMV’er gælder det laveste beløb.

Adfærdskodeksen

Europa-Kommissionen offentliggjorde en adfærdskodeks for gennemsigtighed i AI-genereret indhold i juni 2026 og vurderede den som tilstrækkelig i juli 2026. Den har en del for udbydere (mærkning og registrering) og en del for idriftsættere (synlig mærkning). Kodeksen giver en fælles “AI”-mærkning til synlig oplysning. Virksomheder, der følger kodeksen, har et godt grundlag for at vise, at de overholder reglerne, men kodeksen er ikke en garanti.

Danmark: beskyttelse mod digitale efterligninger

Den 8. oktober 2026 fremsatte kulturministeren et forslag til ændring af ophavsretsloven (L 49). Lovforslaget er stadig under behandling i Folketinget, og indholdet kan ændre sig. Som foreslået:

  • § 73 a: Du må ikke gøre virkelighedsnære, digitalt genererede efterligninger af en persons personlige, fysiske kendetegn tilgængelige for offentligheden uden personens samtykke. Personen kan trække samtykket tilbage.
  • Undtagelser: Karikatur, satire, parodi, magtkritik og samfundskritik er tilladt, medmindre efterligningen er misinformation, der kan medføre alvorlig fare for andres rettigheder eller væsentlige interesser.
  • Efter døden: Beskyttelsen gælder indtil 50 år efter dødsåret.
  • § 65 a: En særskilt regel beskytter udøvende kunstnere og kunstnere mod virkelighedsnære digitale efterligninger af deres præstationer.

Lovforslaget indfører ikke en ny mærkningspligt. Det ændrer ikke AI-forordningens regel om deepfakes. En mærkning erstatter ikke samtykke: hvis du viser en virkelighedsnær efterligning af en rigtig person, skal du have samtykke efter de danske regler og mærke indholdet efter AI-forordningen.

Vores anbefalinger

  1. Lav en liste over, hvor jeres virksomhed bruger AI til at lave eller ændre tekst, billeder, lyd og video.
  2. Find ud af, om I er udbyder, idriftsætter eller begge dele for hver brug.
  3. Mærk deepfakes tydeligt, også i reklamer.
  4. Giv hver AI-assisteret tekst, der informerer offentligheden, en navngiven redaktør, der gennemgår den, eller mærk den.
  5. Få skriftligt samtykke, før I offentliggør en virkelighedsnær efterligning af en rigtig person.
  6. Behold metadata og vandmærker fra jeres AI-værktøjer. Fjern dem ikke i jeres udgivelsesproces.

Kilder


Har I brug for hjælp til at finde og mærke AI-indhold i jeres arbejdsgange?

Kontakt os